Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/rofh.dk/ood/wp-content/themes/rofh_theme/functions.php on line 353

Caspar Eric

Digter og aktivist, Caspar Eric, gæster Ømme Dage til en samtale om handicap, inklusion og kropslige vilkår. Gennem sine digte retter Eric et skarpt og afslørende lys mod det ulige Danmark.

Om Caspar Eric
Caspar Eric (f. 1987) er en dansk digter og aktiv stemme i debatten om handicap, inklusion og kropslige vilkår i samtiden. Han debuterede i 2014 og har siden markeret sig med en række digtsamlinger, der har gjort ham til en central figur i nyere dansk litteratur.

Gennem sit forfatterskab arbejder han aktivistisk med at synliggøre strukturelle barrierer, normer om normalitet og de usynlige lag af ableisme i hverdagen. Hans digte kombinerer politisk skarphed med personlig sårbarhed og har været med til at løfte samtalen om handicap og rettigheder ind i både kunst- og samfundsdebatten.